Navnet Ebenhaezer stammer fra Bibelen:

1.Samuelsbog 7:12.
Beretningen her, fortæller om Guds hjælp til Samuel og Isralitterne, under deres kamp mod Filistrene. Samuel markerer dette slag med en sten, som han kaldte Eben-ha-Ezer og siger “Hidtil har Herren været med os!”

Vi fornemmer at Gud har lagt projekt “Ebenhaezer” i vores hjerter, og vi er blevet velsignet i processen over de sidste to år. Vi arbejder ud fra hvad Gud vil vi skal gøre og Han kan virkeliggøre dette projekt.

Ebenhaezer – Vesterlund friplejehjem arbejder ud fra kristne værdier, fordi omsorg, nærhed og næstekærlighed er vigtig for os. Vi ønsker, at der skal være mulighed for samtale om tro, andagter om morgenen, og dagene afsluttes med aftensang. Personalet vil kunne tage samtaler med den enkelte omkring troen eller finde en som kan.

Alle er velkommen og man skal ikke være personlig kristen for at bo på hjemmet, men vi ønsker at værdierne respekteres. Deltagelse i andagter, gudstjenester etc, er et frit valg.

Vi er ikke tilknyttet nogen bestemt kristen trosretning, I bestyrelsen har vi medlemmer, som er tilknyttet folkekirken, men også medlemmer som kommer i frikirker.